(M)AFORISMER
Citater
på dansk og andre skandinaviske sprog
(Bidrag kan
sendes til: olsson@math.ku.dk)
Quotes in English, German & French
Hvorledes skulde det Endelige kunne fatte det
Uendelige? (H.C. Andersen)
Dirksen forsikkrede nemlig Casimir, da denne omtalte det vanskelige i Mathematiken, at den slet ikke fordrede Andet end den almindelige veritable Menneskeforstand anvendt paa Tal og Størrelser. "Der er netop", tilføjede han, "ikke noget andet, om hvilket man saa sikkert kan sige, at ethvert Menneske kan lære det". (Hans Egede Schack: Sandhed med Modification)
Matematikken udgør på mange måder de naturvidenskabelige fagdiscipliners mere musiske og filosofiske understrøm (Jacob Grønlykke i Politiken 6/2009)
For den uindviede elev er det svært
at se formålet, men matematik rummer intellektuelle
oplevelser og er samtidig absolut nødvendig for at
nå en dybere forståelse af videnskabelige
begreber. (Berlingke
Tidende, 16.5.2004)
... det er det egentlig
storslåede ved matematikken: at den hverken vil finde
sig i en uholdbar argumentation eller i fraværet af
nogen argumentation. At den ikke kryber for magt og
militær, ikke accepterer retorisk pragt, hverken
gråd eller trusler, hverken legender eller myter.
(Flemming Chr. Nielsen i Matilde,
2007)
Ingen kan bevise at
matematik har nogen som helst forbindelse til virkeligheden
ligesom man ikke kan bevise at de enkelte systemer af aksiomer
er konsistente. Når mange matematikere alligevel
vælger at trække på skuldrene af de
filosofiske problemer tror jeg dels det skyldes at
matematikken virker alligevel, dels en intuitiv fornemmelse af
dens sandhedsværdi. (Jesper Lützen i
Magisterbladet,
13/2000)
Matematikken går
altid videre, og nye problemer formuleres i formler og
matematisk sprog som kun forstås af dem der har fulgt
med i alle de forudgående trin, og det er måske
derfor matematikken er så svær at popularisere og
gøre forståelig. Hvis folk ikke forstår
matematik, betyder det ikke at de er dumme, men blot at de
ikke har det sprog der er nødvendigt for at formulere
den raffinerede matematik. (Gerd Grubb i Magisterbladet
, 13/2000)
Det er fundamentalt noget humanistisk vås, at der er noget, der hedder blød matematik. (Henrik Jeppesen, fhv. dekan for det naturvidenskabelige fakultet, KU)
På mange måder er matematikken måske nærmere kunsten end nogen anden videnskab. Den kreative proces med udvikling af ideer fra en første intuition til formulering af teorier og begreber og bevis af teoremer er at sammenligne med en malers udformning af et billede eller en forfatters formning af et digt eller en roman. Det hele foregår oppe i hovedet! (Nils A. Baas, Johan P. Hansen og Ib Madsen i Politiken 4.6.2004)
Matematikkens verden skildres som en
abstraktionernes skønne himmelflugt, den eneste rene
videnskab, som egentlig kun unge hjerner kan drive videre.
(Torben Brostrøm i
boganmeldelse)
Netop i matematik har det vist sig, at 'nytten af det unyttige' kan være enorm. Jagten på det dybe og smukke er efter vor mening grundlæggende i matematisk forskning - ja måske i al grundvidenskab.(Nils A. Baas, Johan P. Hansen og Ib Madsen i Politiken 4.6.2004)
... fordommene om
matematikere som virtuoserne blandt naturvidenskabelige
nørder. (Lone Frank i Weekendavisen, maj
2004)
Matematikere dækker
vel hele spektret fra George Clooney look-alike til Woody
Allen wannabes, men jeg indrømmer, at vi ikke har
noget godt ry. Og selvom der skam findes folk, som må
betegnes som ret normale, kommer man ikke udenom, at faget
tiltrækker mange excentrikere. (Tobias Colding
i Weekendavisen, maj 2004)
Matematikken
er
en langsom videnskab, hvor man kæmper i årevis
med problemerne. Man skal virkelig se et bevis. I
andre videnskaber stiller man sig ofte tilfreds med
noget, der for en matematiker lyder som om de bare
siger 'hvorfor ikke'. (Tobias Colding i Weekendavisen,
maj 2004)
Det finns bra och dålig matematik, liksom det finns bra
och dålig vetenskap. Att dra gränser är inte
lätt, ty det ena flyter in i det andra. Men vad som skiljer
den goda, intressanta vetenskapen från den dåliga,
ointressanta, är resultaten, inte dess korrekthet. (Ulf
Persson)
Hvis man vil forstå livet og dets
udvikling, kommer man ikke uden om matematikken! (Morten Brøns)
Matematik er som stærk spiritus. Alle kan drikke det, men ikke alle kan tåle det. Nogle bliver rundtossede. (Jean-Pierre Serre i Politiken 24.10 2003)s
Er den höiere
Mathematiks Studium lang og vanskelig, saa afgive igjen dens
Resultater en desto skjönnere Lön. (C. Ramus:
Differential- og Integral-Regning 1844)
Lad os tage et fag som matematik, der altid har været et problematisk fag i folkeskolen. De fleste elever døjer med det, har svært ved at forholde sig til fagets relevans. Faget forbindes med svære formler, mystiske begreber og løjerlig abstraktion. Især dét med abstraktionen bryder ingen sig længere rigtig om. Hverken lærerne eller eleverne. Der hviler en sær aura af elitisme over begrebet. Noget, der åbenbart har kunnet få fanebærerne for erhvervsrelevant undervisning til at danne fælles front med de bløde pædagoger, der for enhver pris vil forankre undervisningen i ’virkeligheden’. En mesalliance af foragt vendt mod selve matematikkens sjæl. (Jacob Grønlykke i Politiken 6/2009)
Vi forvænnes med enkle Løsninger.
Vores Regneopgaver i Skolen gik altid op. (Piet Hein)
De højere Læreanstalter er
Udsalgssteder, hvor Kundskabens Træ leveres skaaret op
og bundtet som Optændingsbrænde. (Piet Hein)
Matematiken er ikke populær i nogen af dette Ords Betydninger (Harald Bohr)
Kan man ikke lære
andet af Matematik, kan man lære, hvor let det er at
tage fejl. (Harald Bohr)
Matematisk forskning er
grundforskning i den reneste form (Henrik Schlichtkrull i
Berlingske Tidende 2.9.2000)
Det betaler sig at
investere i grundforskning - selv i noget så
tilsyneladende usælgeligt som matematisk grundforskning.
(Peter Landrock)
At det er svært at få penge til at
forske i ren matematik skyldes også, at matematik i
så høj grad betragtes som et færdighedsfag.
(Lisbeth Fajstrup i
Berlingske Tidende)
Matematisk forskning er som en fodboldkamp.
Selv om du laver det flotteste arbejde ude på banen
(elegant matematisk teori) , er det kun målene (de
beviste sætninger) der tæller. (Kjeld Bagger
Laursen)
Divergente Rækker ere i det Hele taget
noget Fandenskab, og det er en Skam at man vover at grunde
nogen Demonstration derpaa. (Brev fra Niels Henrik Abel til
Problemløsning
på
højt niveau kan godt have karakter af lidt lotteri -
man kan ikke være sikker på, at der vanker gevinst
i form af en løsning. (Henrik Schlichtkrull i
Berlingske Tidende 2.9.2000)
Forskning – især grundforskning – er
ustyrlig. (Benny Lautrup)
Der er stor Lighed mellem at ha løst et
Problem og slet ikke ha fattet det. (Piet Hein)
Der findes ikke noget mere generende for et
formelt system end et paradoks. (Peter C. Kjærgaard
i Jyllandsposten 14.9.2000)
Matematikkens evne som
redskab har ført til den almindelige opfattelse, at den
tilhører teknologien og naturvidenskaben. Ja, den er
nærmest at betragte som en ydmyg slave for de eksakte
videnskaber. Lad dog matematikken træde frem som det
besynderlige, foruroligende erkendelsesapparat, den er. (Svend
Åge Madsen)
Matematikkens absolutte Nøjagtighed
bestaar i dèn principielle Unøjagtighed at se
bort fra Unøjagtigheder. (Piet Hein)
Mening og meningsløshed kan betragtes
som komplementære begreber. De er begge sande og
ophæver ikke hinanden. (Mickey Gjerris i Politiken
8.11.99)
Det er forkert, når man tror, at logikken
gælder på alle niveauer af virkeligheden. For
virkeligheden er ikke logisk. (ibidem)
Vi matematikere har det
med at det enten skal være falsk eller sandt. 0 eller 1.
På en måde er vi lidt kompromisløse … vi
synes verden skal være logisk. Selv blev jeg sgu da
næsten 35 år før jeg fandt ud at verden
ikke var logisk. (Vagn Lundsgaard Hansen i Magisterbladet 13/2000)
Matematikken er
grundstoffet for alle de andre eksakte videnskaber. (...)
Uden matematik ingen fysik. Uden fysik ingen kemi, uden kemi
ingen biologi osv. (Jean-Pierre Serre i Politiken 24.10
2003)
Matematikken kommer altid først,
selv om ingen måske lige ved det. (Jean-Pierre Serre i Politiken 24.10 2003)
Omhyggelighed er alfa og omega i matematik. For hvad der gælder i det store, gælder ikke nødvendigvis i det små. (Jean-Pierre Serre i Politiken 24.10 2003)
Man skal ikke spørge efter logikken,
så får man bare et dumt svar. (Filmanmeldelse i
Jyllandsposten 25.11.99)
Matematikken er et af de mest skjulte og
oversete fag. (Vagn Lundsgaard Hansen i Berlingske Tidende,
1.2.2000)
Det underforstås ofte, at det er en slags
deformitet - et særligt nørdgen - der gør,
at nogle er gode til matematik. (Lisbeth Fajstrup i
Jyllandsposten 1.11.2000)
Fordommen mod matematik er selvfølgelig,
at den er kedelig og tør. Jeg mener tværtimod, at
den abstrakte verden, som matematikkens ubestridelige love
beskriver, får sit eget liv med uventede egenskaber,
når man kommer op på et vist niveau. Så er
den slet ikke så forudsigelig. (Mikkel Palsby i
Berlingske Tidende 14.3.2000)
For de fleste
naturvidenskabsmænd og -kvinder er det martyrium ikke at
blive forstået, og vel også at blive grinet lidt
af, noget de har taget med sindsro, fordi de har vidst med sig
selv, at de, der lo, var uvidende eller dumme. (Jens Bang i
Politiken 13.9.2000)
De færreste tør åbne munden,
når høj matematik føres frem i
forsamlinger, thi det tavse flertal havde ikke operatoralgebra
på deres skoleskema. (Jens J. Kjærgaard i
Berlingske Tidende, 6.5.2000)
Det er nu engang mere almindeligt, at
forældre opmuntrer deres børn til f.eks. at
læse bøger end til at se den matematiske struktur
i en blomst. Selv om der er masser af eksempler
på, at børn kan lide at arbejde med og
eksperimentere med matematik, hvis de får mulighed for
det og får omgivelsernes opbakning og støtte. (Lisbeth Fajstrup
i Berlingske Tidende)
Mathematik er Videnskaben om Størrelser.
Den betragter Størrelserne enten som aldeles
afsondrede fra enhver materiel Genstand, og kaldes da reen
Mathematik, eller som henhørende til materielle
Gjenstande, og faar da Navn af anvendt Mathematik.
(Chr. Jürgensen, Elementair Arithmetik og Algebra, 1846).
Ingen kan ge ett tillfredsställande svar
på frågan om vad matematik är. Det
hör till de begreb, som vi ge en innebörd
(betydning) utan at kunna definiera dem. (Harald
Bergström, 'Att studera matematik', 1960)
Matematik er læren om strukturer og
sammenhænge, der kan diskuteres på et abstrakt
grundlag og føre til præcise udsagn. (Flemming
Topsøe)
Det er matematikkens formål at
sætte os i stand til at løse problemer, der er
for vanskelige at klare med vores medfødte intelligens
(Mogens Esrom Larsen)
Lidt firkantet sagt kan
virkeligheden genskabes af lutter trekanter. Virtual reality,
en tredimensional gengivelse af virkeligheden i et
computerprogram, er skabt af en masse polygoner. (Gitte
Willumsen i Magisterbladet 13/2000
Man maa erindre, at Ordet
umulig i Matematiken har en anden betydning end den
sædvanlige. (Julius Petersen)
Definitioner kunne undertiden hjelpe Folk til
at fastholde et Begreb med Bestemthed, forsaavidt det kan
knyttes til et Par Begreber, som have en fast Betydning for
dem; dog hjelpe saadanne Definitioner kuns, hvor slige
Støttepunkter gives, ligesom kunstige Tænder kuns
lade sig anbringe, hvor der endnu gives nogle faste, som de
kunne bindes til. (Poul Martin Møller)
Igaar havde jeg saaledes nogle vanskelige Punkter i Mathematik, og var meget daarlig oplagt til at gjennempløie dem; men pludselig faldt det mig ind, at man kunde tænke sig det som en Sag af stor Vigtighed for den høiere Krigskunst, og at jeg om nogle Timer skulde hen til Napoleon for at aflægge Rapport om, hvad jeg havde udfundet for at sikkre Gibraltars Erobring. Og aldrig saasnart havde jeg tænkt mig dette, før Sagen fik en ganske anden Interesse: al Træthed forsvandt, og inden Tiden var udløben, var jeg fuldstændig færdig. (H.E. Schack)
Blant de nyttige Studeringer, kand sættes
Mathesis og Physica. Derom vil jeg intet tale, saasom det er
alle bekiendt, hvad Nytte Mathesis fører med sig. Jeg
vil ikkun alleene herved erindre om Vildfarelse hos de
ældste Philosophi, i det de have giort sig langt anden
Idée om Mathematiquens Værdighed, end man nu
omstunder giør: thi de have holdet for, at det var en
Philosopho u-anstændigt at bemænge sig med andet
end Theorie, og anseet Praxin eller Mechanicam, som gemeene
Haandverker; saa at Mathesis hos dem bestod alleene udi at
raisonnere; da man nu omstunder gaaer meere ordentligen til
verks, og legger Grundvold med Mechaniske Experimenter.
Derfore have vore Tiders Mathematici saadan Devise: Nullius in
Verba. (Ludvig Holberg)
At en Lærdom er bleven til Erkjendelse,
sees deraf, at den springer ud i andre Erkjendelser, ligesom
en Plante sees at have fæstet Rødder, naar den
sætter nye Skud. Den blot lærte Sætning
bliver liggende i den blotte Hukommelse. (Poul Martin
Møller)
Likevel tror jeg det er viktig at vi som arbeider med matematikk, prøver å holde hodet over vannet og ikke la oss dynge ned av en masse tekniske detaljer. (Sir Michael Atiyah, Normat, vol 27, 1979)
Man kan jo lynhurtigt bilde sig ind, at der alligevel er en gud. For det er svært bare at se matematik, når man kigger i en stjernekikkert (Lars von Trier i Politiken , 5/2009)
Det gyldne snit viser hen
til uendeligheden, mens vi lever i heltallenes og
endelighedens verden. Måske er Fibonacci-tallene de tal
Gud skabte jorden med. Måske er
denne matematiske struktur det nærmeste vi mennesker
kommer det guddommelige. Matematikken giver os
værktøjer og begreber til at håndtere
uendeligheden, men begribe den kan vi ikke. Jeg tror at
mystikere kan transcendere endeligheden og opløse
dualiteten mellem endeligt og uendeligt. Vi andre sidder fast
i endelighedens fængsel, men kan i matematikken gå
noget af vejen og blive konfronteret med grænsen for
vores erkendelse. (Carsten Cramon i Magisterbladet 13/2000)
Livet er svært, men Matematik er
sværere. (Storm P.)
Det er saa vist som 9 og 9 er 18,
At naar det egentlig til Stykket kommer,
Saa tælle Peer og Povl paa deres Knapper.
(Emil
Aarestrup)
Om matematikundervisning:
Der er brug for flere unge, der allerede i
folkeskolen har oplevet en kærlighed til matematikken.
For hvis du ikke har den, er din prognose for at komme gennem
et matematikstudie meget ringe. (Jakob
Lange, Berlingske Tidende 13.4.2002)
At lære naturvidenskab er ligesom at
lære at cykle. Man er nødt til at falde af cyklen
og slå sig først, før man har lært
det. Men når man først har lært det,
så glemmer man det aldrig. Det er nøjagtig det
samme med naturvidenskab. Der skal kæmpes, det skal
gøre ondt, men har man først fået det
lært, så kan man det også (Andrew
Jackson, Berlingske Tidende 13.4.2002)
Ligesom for historiefaget ønsker vi ikke at
reducere faget matematik til en træningsøvelse, der
blot er et middel til at tilegne sig erhvervsfærdigheder.
Vi skal give vores studerende brugbare færdigheder, men
ligeså vigtigt er det, at de bliver praktiserende
matematikere – en undervisningsopgave der er langt vanskeligere.
(Henrik Pedersen i Matilde)
Det är inget fel, snarare tvärtom, att engagera sig i
undervisning snarare än i matematisk forskning.
Problemet är att många undervisare känner sig
sedda över axeln av sina forskande kolleger, och
därmed känner sig föranlåtna att
skaffa sig legitimitet genom att försöka basera sin
gärning på en förment vetenskaplig grund. Detta
är olyckligt och hotar att sända verksamheten in
på ett ofruktbart sidospår. (Ulf
Persson)
Vi har alle hørt om tomografi, krypering,
feilkorrigerende kodning, musikk- og bildekomprimering,
kommunikasjon på nettet, bildegjenkjenning, og
søkning på nettet. Få vet at alt dette, og
mye mer i vårt samfunn, er helt avhengig av geniale
anvendelser av matematisk teori. De tekniske fremskrittene har
derfor ikke hatt samme innflytelse på
matematikkundervisningen i skolen som de naturvitenskapelige
oppdagelsene. En annen årsak er sikkert at vi ser den
strømlinjeformete overflaten på TV-apparater og
datorer, fremsiden på bankomater, og veldesignete
CD-spillere, men kan ikke ane matematikken som ligger bak. (Dan
Laksov)
Det er kombinasjonen av at en større prosentdel av
ungdomskullene leser videre og det økonomiske systemet
som gjør at skolene må gi eksamen til nesten alle
elever og studenter. Dette skaper en vanskelig, og iblandt
uholdbar, situasjon for lærerne ettersom det strider mot
deres yrkesstolthet å godkjenne elever og studenter med
mangelfulle kunnskaper. (Dan
Laksov)
Emner kommer på mote og går av mote med foruroligende fart, og det ville være helt umulig for undervisningen i matematikk å prøve å afspeile disse svingningerne på forskningsfronten. (Sir Michael Atiyah, Normat, vol 27, 1979)
Min påstand er, at matematik alt for
længe har fået lov til at stå urørt
som en indiskutabel nødvendighed, både på
de videregående uddannelser, i gymnasiet og i
folkeskolen. Vi har erstattet latinskolen med matematikskolen.
(Rasmus Wiuff, Politiken
24.10.2001)
Særligt bliver den kreative og
filosofiske dimension ved matematik ikke formidlet (i
gymnasiet). I stedet lægger man vægt på
fædighedsprægede emner, såsom at bruge en
grafisk lommeregner til at nå frem til det korrekte
resultat. Det er lige før, at eleverne ligeså
godt kunne blive undervist i brugen af en mobiltelefon.
(Mogens Nørgaard Olesen, Berlingske Tidende 25.1.2000)
Det er ikke længere forbeholdt taberne at sige: ’Ej, alt det der med matematik, det kan jeg altså ikke finde ud af!’. Det er helt legitimt. Vi gider ikke engang prioritere uddannelsen af vores lærere, så de er ordentligt fagligt rustet til den undervisning, de skal varetage. (Agnete Dorph Stjernfelt i Politiken 5/2009)
Danske elever er helt gode til at lave
matematiske opgaver, når de får modellervoks og
terninger til hjælp. Men eleverne har svært ved at
formulere teorien bag deres praktiske kundskaber. (Trine
Wiese, Aktuelt 26.1.2000)
For ikke mindst at modvirke tilbagegangen i
studenterantal foregår der især i Frankrig og
England en oprustning og styrkelse af europæisk
videnskabskultur inden for de matematisk baserede discipliner.
Det er en stille revolution, hvor man gennem en
problemorienteret matematikundervisning gør op med det
20. århundredes historieløse specialisering og
dogmatiske modeller, der med filosoffen Wittgensteins ord
intet udsiger om virkeligheden. (Ole Franksen i
Berlingske Tidende)
Det er svært at formulere matematik, og
det er noget, der skal øves mere... Eleverne har
svært ved til bunds at forstå den matematiske
begrebsverden.
(Ayoe Hoff, Aktuelt 26.1.2000)
De evner der
gør det nemt at lære matematik, er bare en lille
del af de samlede evner, hjernen er i besiddelse af. Og
det er fuldstændig urimeligt at nogle arrogante
matematiklærere tidligere udnævnte elever der ikke
havde så let ved at lære det som dumme. (Gerd
Grubb i Magisterbladet, 13/2000)
Algebra og volapyk er for nogle (skole)elever
ækvivalente størrelser (Vagn Sohn i
Jyllandsposten 21.9.99)
Matematik er dét, hvis Sandhed er
uafhængig af dets Virkelighed. (Piet Hein)
Du går i fælden, hvis du
læser beviser med den positive holdning, at du da gerne
vil overbevises. Vær negativ! Vær
antiautoritær! Tro ikke på noget! (Anders Thorup,
Forord til algebra-noter, 1998)
Den største
misforståelse er opdelingen i færdighedsfag contra
kreative fag, hvor matematikken traditionelt opfattes som et
udpræget færdighedsfag. Min matematiklærer i
mellemskolen var også tegnelærer, og hans
matematiktimer var langt mere kreative end hans tegnetimer.
Matematikken rummer nemlig muligheden for intens kreativitet.
(Peter Bastian)
Folkeskolen skal skabe hele mennesker, ikke
halve eller trekvarte, derfor er brøkregningen
afskaffet i den danske folkeskole. (Hans Kaas Benner i
Jyllandsposten 11.10.99)
Tidligere var matematik meget
teoretisk. Derfor er det godt, at det også er blevet et
oplevelses- og tænkefag, som har gjort flere elever
glade for faget. Men det må ikke give dem problemer med
de mest elementære ting. Det burde ikke være
nødvendigt med ekstrakurser for gymnasieelever i for
eksempel brøkregning. (Erik
Christiansen i Jyske Vestkysten 2.10.2000).
I dag er der ingen grund
til at lære børn at regne på et stykke
papir. (Peter Grode i Jyske Vestkysten 1.10.2000)
Internettet kan ikke
erstatte engagerede matematiklærere, men det kommer til
at præge fremtidens undervisning betydeligt, og det
åbner nye muligheder for kommunikation om matematik og
derved for mulighederne for at øge befolkningens
forståelse for matematikkens betydning. (Vagn Lundsgaard Hansen).
Matematik er et
færdighedsfag, og det, der er brug for, er, at
børn lærer at regne. De skal ikke eksperimentere
sig frem til, hvordan to tal bliver lagt sammen, eller hvordan
man ganger brøker med hinanden. (Hanne Schou i Aarhus
Stiftstidende 2.10.2000).
...nu derimod, da de bleve holdne til
Mathematique, som udfordrer meere Skiønsomhed end
Hukommelse, bleve de i en Hast forvandlede fra Dyr til
Mennesker. (Ludvig Holberg)
Jeg tror at nogen har den forestilling at man
for at kalde det rigtig forskningsbaseret undervisning
så skal der stå en forsker, helst i hvid kittel,
med et lidt distræt udtryk i øjnene i et stort
auditorium og fylde tavle efter tavle med nybrud inden for
matematikkens verden. (Undervisningsminister Margrethe
Vestager i Magisterbladet, Januar
2000)
För politikerna är skolan och universiteten en del av
näringslivet, eller skall åtminstone likna det.
Genomströmning, kunskaps- och humankapital,
kvalitetskontroll, produktutveckling och lönsamhet har
blivit en del av den akademiska vardagen. Det som är bra
för börsen är bra för skolan. Igår IT,
idag bioteknik.( ....) I denna syndaflod
av framstegsoptimism och kunskapsnihilism drunknar de
traditionella akademiska ämnena där de gedigna
kunskaperna är själva kärnan. Ingen kan
uppnå färdigheter i räkning eller matematisk
insikt utan eget arbete. Miniräknare eller tillgång
till internet är värdelösa om inte
användaren vet vad han/hon gör. Matematik passar
också dåligt in i bilden av utbildningsväsendet
som en del av näringslivet. De främsta matematiska
upptäckterna har tillkommit utan tanke på hur de
skulle anvandas.¨ (Dan
Laksov)
Fra en Tykke-Niels skolehistorie:
"Undskyld,
men har den Opgave nogen praktisk Betydning?" spørger
Tykke-Niels. "Jeg mener, er der noget, vi får Brug for,
naar vi skal være store?"
"Maa jeg være fri
for dit Vrøvl", siger Sjakalen og slaar Haanden i
Katedret. "Den Opgave SKAL regnes."
Fra en Tykke-Niels skolehistorie:
"Mon
jeg har et matematisk Instinkt?" spørger Gammelfar.
"Det har De
sikkert", nikker Sjakalen. "Professor Sperrschneider mener, at
man kan træffe det matematiske Instinkt selv hos -
Padderne."
En analyse fra Undervisningsministeriet viser
en kraftig efterspørgsel på kandidater fra de
højere læreanstalter. I nogle fag er ledigheden
blandt de uddannede ligefrem faldet med flere hundrede procent
fra 1992 til 1999. (Jyllandsposten 3.1.2000)