Matematik 3MH:
4. forelæsning

Græsk matematik i romersk tid. Kinesisk og arabisk matematik.

Forelæsningen vil komme ind på følgende i tilknytning til kap. 1, 5, 6 og 7 i Katz:

• Den græske model af verden.
• Ptolemaios' kordetabel.
• Regning og talsystemer hos grækerne.
• Diofant og hans Arithmetica.
• Generelt om matematikken i den romerske tid.
• Lidt om Kinas generelle historie.
• Talsystemer og regnebræt i Kina.
• Et par episoder fra den kinesiske matematik.
• De islamiske bidrag til ligningsteorien og trigonometrien.

Undertvungne folkeslag afleverer tribut til perserkongen Dareios I.'s skattemester
som sidder ved sit regnebord. Græsk vasemaleri fra 400-tallet f.Kr.
Nationalmuseet i Napoli.

• 
  
  Et par af højdepunkterne i europæisk middelaldermatematik: Leonardo fra Pisa og den matematiske behandling af simple bevægelser.
• Generelt om middelalderens historie, specielt kristendommens og islams udbredelse.

En side fra behandlingen af parabler hos Ibrahim ibn Sinan (900-tallet)
efter en afskrift fra omkring 1700.
Fra: J. L. Berggren: Episodes in the Mathematics of Medieval Islam, Springer-Verlag 1986, p. 22.

Et billede af et persisk astrolabium kan hentes (men det tager ca. 1 minut).