Geometriens Historie 1770-1920.
I den angivne periode skete der en udvikling inden for
geometrien, som fik vidtrækkende indflydelse på vor opfattelse af: 1. Hvad
er matematik? og 2. Hvad er rummets natur? Hvis man overhovedet anerkender
eksistensen af revolutioner i matematikkens historie, så er der her et af
de mest oplagte eksempler.
Diskussionerne om parallelpostulatet førte omkring 1830 til skabelsen af
en ikke-euklidisk geometri. Om denne geometri var konsistent var dog et
åbent spørgsmål indtil Gauss's og Riemanns arbejder inden for
differentialgeometri muliggjorde en model af den ikke-euklidiske geometri
på en flade med konstant negativ Gausskrumning. Denne model kunne også
fortolkes inden for den projektive geometri, som også blev udviklet i det
19. århundrede. Århundredet blev afsluttet med forskellige forsøg på ny
aksiomatiske beskrivelser af geometrien, hvor Hilberst er den mest kendte.
Overvejelserne om ikke-euklidisk
geometri var dog
ikke kun en rent matematisk øvelse i aksiomatik. For alle de implicerede
matematikere var det i mindst lige så høj grad et spørgsmål om at forstå
rummets struktur, altså strukturen af det rum vi lever i. Opdagelsen af
ikke-euklidisk geometri førte til en forkastelse af Kants ide om at
geometrien (for Kant betød det den euklidiske geometri) var en apriori
men syntetisk anskuelsesform. I stedet blev forskellige empiriske eller
konventionalistiske epistemologier foreslået. De matematiske og
filosofiske overvejelser i det 19. århundrede dannede baggrund for de
revolutionerende ideer som Einstein fremlagde i sin specielle og især i
den generelle relativitetsteori.
I kurset vil alle disse sammenvævede historiske forløb blive behandlet.
Oplysninger i SIS
Geometriens Historie
1770-1920
|
Udgave: Lektionsplanen Efterår 2003 NAT |
Generelt.
Mandag vil der blive afholdt forelæsninger og seminarforedrag, medens
torsdagstimerne vil blive brugt til diskussioner af stoffet i tilknytning til
udleverede tekster, og ”opgaver”.
I forbindelse med timerne den 15. september og den 24. november, hvor
forelæseren er til møder andetsteds, bliver der dog lavet lidt om på denne
model.
Emner for de 15 uger:
(De med (S) markerede emner behandles i seminarer afholdt af en eller evt.
to studerende)
Uge 1. 1.+4. september: Oversigt. Euklidisk og før-euklidisk parallelteori.
Middelalder.
Uge 2. 8.+11 september: Saccheri, Legendre og Lambert.
Uge 3. 15.+18. september: (S) Filosofiske overvejelser før 1800 over
rummets natur: Platon, Hume, Kant.
Uge 4. 22.+25. september: (S) Gauss (Taurinus, Schweikart) om Ikke-euklidisk
geometri.
Uge 5. 29. september + 2. oktober: (S) Lobachevski.
Uge 6. 6.+9. oktober: (S) Bolyai.
Uge 7. 20.+23. oktober: (S) Gauss’ Disquisitiones Generales Circa
Superficies Curvas og dens forhistorie.
Uge 8. 27.+30. oktober: Riemann om geometriens grundlag.
Uge 9. 3.+6. november: Beltrami. Modeller for ikke-euklidisk geometri.
Uge 10. 10.+13. november: Vekselvirkning mellem geometri og mekanik.
Uge 11. 17.-20. november: Geometri og virkelighed. Helmholtz, Poincaré og
Einstein.
Uge 12. 24.+27. november: (S) Udvikling af den projektive geometri til ca.
1850.
Uge 13. 1.+4. december: (S) Felix Klein om ikke-euklidisk geometri og
Erlangen programmet.
Uge 14. 8.-11. december: Hilberts Grundlagen der Geometrie.
Uge 15. 15.-18. december: Opsummering